En ny undersøgelse viser, at den døde ulv fra Thy stammede fra et kobbel ulve i Lausitz-regionen i den tyske delstat Sachsen tæt ved grænsen til Polen. Undersøgelsen viser tillige, at ulven var fire år gammel og vandrede 850 kilometer, før den døde i Thy.