Tang indeholder særlige bioaktive stoffer, der kan bruges til fremstilling af fødevarer og kosmetik. Med afsæt i en bevilling på 11,8 mio. kroner fra Innovationsfonden indgår Aarhus Universitet i MAB4 projektet, hvor det bl.a. er målet at øge produktionen af sukkertang i danske og færøske farvande.