(se nederst på siden for grønlandsk version)

Klimaændringer er en af de helt store udfordringer for verdenssamfundet det kommende århundrede. Allerede nu har det varmere klima haft stor indflydelse på havisens udbredelse og bevirket at foråret er rykket frem i Arktis. Der er en tæt kobling mellem det arktiske klima og vores. For eksempel når vi har det koldt nu, hænger det sammen med at polarfronten er rykket mod syd.

Forskerne får nu en enestående mulighed for at studere disse ændringer på første hånd, takket være Villum Fonden, som har bevilget 70,5 millioner kroner til projektet som led i fondens program for forskningsinfrastruktur.

Bevillingen skal bruges til at etablere en moderne forskningsstation på Station Nord i det allernordligste Grønland. Her har Aarhus Universitet i en årrække fulgt udviklingen i luftforureningen fra et lille målehus. Det lille målehus får nu en gevaldig opgradering, og projektleder Henrik Skov er glad for bevillingen:

”Det gør det muligt at gennemføre top-moderne målinger og øge vores tilstedeværelse på Station Nord, så forskerne kan udføre forskning, der hidtil har været umulig i Højarktis. På den måde kan vi udvide undersøgelserne så vi ikke kun følger luftforureningen, men også kan følge udviklingen og forstå processerne, der er mellem klima, forurening og de sårbare økosystemer i Højarktis. Derfor ved vi også, at kolleger fra ind- og udland vil stå på spring for at komme med i arbejdet”, slutter han.

”Den fornemme bevilling fra Villum Fonden får stor betydning for fremtidens arktiske forskning og for det fremragende samarbejde, vi har med grønlandske forskningsinstitutioner og myndigheder. Man finder ikke et bedre sted at udføre målinger på klimaændringer, og Station Nord kan derfor blive et afgørende referencepunkt. Ikke kun for forskere på Aarhus Universitet, men for vores mange samarbejdspartnere verden over, som får glæde af stationen. Aarhus Universitet indgik for nylig et samarbejde med universitetet i canadiske Manitoba og Grønlands Naturinstitut, og bevillingen til Station Nord er med til at sætte en tyk streg under Villum Fondens og Aarhus Universitets stærke engagement i klima, miljø og Arktis”, siger rektor for Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen

Snescootere og droner

Gennemførelse af forskning i Højarktis er logistisk meget udfordrende. Det skyldes primært den sværttilgængelige beliggenhed og manglen på moderne forskningsinfrastruktur. Det er derfor af afgørende betydning, at der etableres nye velegnede forskningsfaciliteter i det højarktiske område. At det overhovedet kan lade sig gøre skyldes det mangeårige unikke samarbejde, der er etableret mellem forskergruppen og det danske militær.

De store klimaforandringer, der sker netop nu og som er specielt store i Højarktis gør det meget vigtigt at få beskrevet sammenhængen mellem klima, forurening og de følsomme arktiske fødekæder og hvordan de virker tilbage på resten af verden.

Forskningsinfrastrukturenetableres i 2013 og 2014 på Station Nord i Nord Grønland. Den vil bestå af tre delstationer med topmoderne laboratoriefaciliteter og udstyr:

1. Basisstationen, bestående af en række bygninger med overnatningsfaciliteter og laboratorier, der gør det muligt at studeretilførslen af forurening til Arktis, permafrost, is, klima og biologiske processer i nærheden af Station Nord.

2. Den mobile station, bestående af snescootere, bæltekøretøjer (et eller flere?), slæder, telte mv., så forskere kan komme rundt og studere kemiske, fysiske, geologiske og biologiske processer i områder langt væk fra Station Nord.

3. En luftstation, bestående af ubemandede droner, der vil gøre det muligt at studereluftens sammensætning og observere jorden fra luften.

Forskningsinfrastrukturen vil være åben for danske og internationale forskere, bl.a. gennem det nye Arktiske Forskningscenter ved Aarhus Universitet.

Etableringen af forskningsinfrastrukturen vil således udgøre et internationalt omdrejningspunkt for tværfaglig forskning i klimaændringernes påvirkning af de arktiske egne, herunder en dybere forståelse af effekterne på havisen, gletsjerne, økosystemerne og atmosfæren. Sådanne undersøgelser er nødvendige for at kunne besvare de væsentlige videnskabelige spørgsmål relateret til den accelererende opvarmning i Arktis.Departementet for Uddannelse og Forskning, Grønlands Selvstyre, har derfor også udtrykt deres støtte til projektet, da det vil være en af de primære aftagere af den viden, der vil blive opbygget.

Arktisk Forskningscenter

Forskerne arbejder bogstaveligt talt på toppen af kloden, når forskere fra forskellige fag forener deres kræfter i Arktisk Forskningscenter. Havforskere, kemikere, fysikere, biologer, statistikere, geografer og geologer er gået sammen om at besvare de mange og svære spørgsmål som knytter sig til klimaændringerne og Arktis.

Målet er at levere forskning i verdensklasse, som kan danne basis for innovative løsninger på de dramatiske klimaændringer i Arktis. En kompliceret udfordring som det nye forskningscenter tager op i et internationalt og interdisciplinært samarbejde.

Kontakt: Seniorforsker og professor Henrik Skov, Aarhus Universitet, Arctic Research Centre og Institut for Miljøvidenskab, hsk@dmu.dk, tlf. 8715 8524

Arctic Research Centre

Aarhus Universitit Tunup avannaarsuani misissuiffiliornialerpoq

Kalaallit Nunaata avannaarpiaani ilisimatuut nutaaliaalluinnartumik misissuiffiliorlutik aallartipput. Misissuiffimmi ilisimatusarfigineqassapput silap allanngoriartornera, taassuma issittumi  silaannarmut, immamut, nunap sananeqaataanut aammalu uumasunut naasunullu qanoq sunniuteqarnera. Suliniummik aqutsisup Henrik Skovip, Aarhus Universititimeersup naatsorsuutigaa Station Nordimi periarfissaq pitsassuaq VILLUM FONDENIMIIT annertoqisumik aningaasaliisoqarneratigut pilersimasoq atorluarumallugu ilisimatuut silarsuarmit tamarmik aggiasarumaartut.

Silap allanngoriartornera ukiuni untritilinni aggersuni silarsuarmioqatigiinnut ilungersunartorsiortitsissaqaaq. Kiannerulernera maanna immap sikuata siammarsimaneranut sunniuteqalereeqaaq Issittumilu upernaap siusinnerusukkut nalliuttalerneranik nassataqalereersimalluni. Issittup silaa uagullu silarput imminnut attuumassutilerujussuupput. Assersuutigalugu massakkut issinnerujussua issittumi silaannaat aporaaffiisa kujammut illuarsimaneranik pissuteqarput.

Villum Fondenip ajunngisaarneratigut allannguutit tikivillugit misissuiffiginissaannut ilisimatuut periarfissaqalerput, tassami aningaasaateqarfik ilisimatusarnermut aningaasaliisarnerminut atatillugu suliniummut 70,5 mio. kr.-inik aningaasaliissuteqarsimavoq.

Kalaallit Nunaata avannaarpiarsuarni Station Nordimi ilisimatusarfimmik nutaaliaaqisumik sananermut aningaasaliissutit atorneqassapput. Tassani Aarhus Universititip ukiuni qasseersuarni silaannarmik mingutsitsineq uuttortaavinnguamiit malinnaaffigisimavaa. Uuttortaavinnguaq taanna maanna assorsuaq pitsanngorsarneqartussanngorpoq, suliniummillu aqutsisuusup Henrik Skovip aningaasaliineq iluarisimaartorujussuuaa:

"Uuttortaatit nutaaliaalluinnartut atorlugit uuttortaassoqarsinnaanngorpoq, Station Nordimilu ilisimatusartoqarsinnaanngorpoq siusinnerusukkut Issittumi ingerlanneqarsinnaasimanngitsumik. Taamaalilluta ilisimatusarnivut annertusisinnaanngorpavut, aammalu silaannarmik mingutsitsineq kisiat malinnaaffigiunnaarlugu silaannaap, mingutsitsinerup aammalu Issittumi pinngortitap allanngujaqisup akornanni pissutsit malinnaaffigisinnaanngorpavut. Taamaammat aamma ilisimavarput maani nunanilu allani ilisimatooqativut suleqataajumallutik pilerngutiinavittussaassasut", naggasiivoq.

"Villum Fondimiit aningaasaliissutit siunissami issittumi ilisimatusarnermut kiisalu Kalaallit Nunaanni ilisimatusarfinnik oqartussanillu pitsassuarmik suleqateqarnermut sunniuteqartorujussuussapput. Pitsaanerusumik silap allanngoriartorneranik uuttortaavissaqanngilaq, taamaammallu Station Nord pissutsinik naliliisarnermi aallaavinngussaaq pingaarutilerujussuaq. Misissuivik Aarhus Universititimuinnaq pinnani aammali silarsuarmi tamarmi suleqatitsinnut iluaqutaassaqaaq. Aarhus Universitet qanittukkut Canadami Manitobami universititimik aammalu Pinngortitaleriffik suleqateqalerpoq, aammalu Station Nordimut aningaasaliissutit Villum Fondemip aammalu Aarhus Universititip silap pissusianut, avatangiisinut Issittumullu pingaartitsinerujussuannik naqissusiisussanngorpoq, Aarhus Universititimi rektoriusoq Lauritz B. Holm-Nielsen oqarpoq.

Snescooterit timmisartullu inuttaqanngitsut

Avannaarsuarni ilisimatusarneq angallannikkut attaveqarnikkullu pisariusorujussuuvoq. Nunap tamatuma tikikkuminaannersuanik aammalu nutaaliaasunik ilisimatusarnermi atortorissaaruteqarfiunnginneranik annermik tamanna pissuteqarpoq. Taamaammat avannaarsuarni naleqquttunik ilisimatusarfeqalertussaanera pingaaruteqaqaaq. Piviusunngorsinnaaneranut ilisimatuut danskillu sakkutuuisa ukiorpassuarni suleqatigiinnerat pissutaalluinnarsimavoq.

Silap allanngorneri massakkorpiaq pisut pingaartumillu Issittumi malunnaqisut pissutigalugit silap pissusiata, mingutsitsinerup aammalu issittumi uumassusillit misikkareqisut qanoq imminnut ataqatigiinnerisa nassuiarneqarnissaat taakkulu silarsuup sinneranut qanoq sunniuteqarnerisa nassuiarnissaat pingaarutilerujussuuvoq.

Ilisimatusarnermi atortorissaarutit Station Nordimi 2013-imi aammalu 2014-imi pilersinneqassapput. Ilisimatusarfik pingasunik immikkoortortaqassaaq nutaaliaalluinnartunik atortorissaaruteqarfiusunik:

1. Ilisimatusarfik aallaaviusussaq, qassiinik illutalik unnuisarfiusunik misissuisarfiusunillu, mingutsitsinerup Issittumut qanoq ingerlasarneranik, Station Nordip eqqaani nunamik qeriuaannartumik, sikumik, silap pissusianik aammalu uumassusillit allanngoriartorneranik misissuinernik ingerlatsiviusinnaasoq.

2. Ilisimatusarfik angallattagaq, snescooterinik, qamutinik perlaarsualinnik (ataatsimik arlalinnilluunniit?), qamutinik, tupernik allanillu atortorissaarutilik, taamaalilliutik ilisimatuut Station Nordimiit ungasissumi akuutissanik, sananeqaatinik ujaqqanik uumasullu pissusiinik misissuisinnaanngussallutik.

3. Silaannarmik misissuivik, timmisartunik inuttaqanngitsunik atortulik, silaannaap sananeqaataanik misissuinermik ajornarunnaarsitsisoq aammalu silaannarmiit nunamik misissuiffiusinnaasoq.

Misissuiffittaaq danskit nunallu allamiut ilisimatuuinut ammassaaq, ilaatigut Aarhus Universititimi Issittumik Misissuivik nutaaq aqqutigalugu. Taamaammat silap allanngoriartornerata issittumut sunniutaanik misissuinerit assigiinngitsut nunanit tamalaanit ingerlanneqartarnissaannut ilisimatusarfittaaq tunngaviulissaaq, aamma silap allanngornerata immap sikuanut, sermertanut, uumassusileqarfinnut silaannarmullu qanoq sunniuteqarneranik. Issittup kiatsikkiartupiloorneranut apeqqutit assigiinngitsut akiniaraanni misissuinerit taama ittut pisariaqarput. Taamaammat aamma Namminersorlutik Oqartussani Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfik suliniummut tapersiilluni nalunaarpoq tassami ilisimasanik pigineqalersussanik atorfissaqartitsinerpaanut ilaasussaagamik.

Issittumi ilisimatusarfik

Ilisimatuut assigiinngitsut Issittumi Ilisimatusarfimminni nukimminnik kattussigunik ilumuuissumik nunarsuup qaani sulisussaapput. Immamik misissuisartut, kemikerit, fysikerit, uumasorsiuut, kisitsisilerisartut, nunap pissusianik sananeqaataanillu ilisimatuut suleqatigiilerput apeqquterpassuit silap allanngorneranut Issittumullu tunngassuteqartut akisinnaajumallugit.

Siunertaasoq tassaavoq ilisimatusarneq Issittumi silap allanngoriartupiloornerani aaqqiissutissanik tamatigoortunik pilersitsiviusinnaasoq ingerlatissallugu. Tassa suliassaq pisarioqisoq ilisimatusarfiup nunanik allamiunik assigiinngitsunillu sulialinnik suleqateqarluni ingerlannialigassaa.

Attavissat: Ilisimatooq professorilu Henrik Skov, Aarhus Universitet, Arctic Research Centre og Institut for Miljøvidenskab, hsk@dmu.dk , tel.: +45 8715 8524

Arctic Research Centre