Wilhjelmkonferencen 2016

Temaet for dette års Wilhjelmkonference er: 'Naturens Genopretning - suveræne succeser eller tomme tiltag?'

Wilhjelmkonferencen 2016

 

Det 20. århundrede bød på meget store ændringer i det danske landskab. ”Hvad der udad tabes, skal indad vindes” syntes at være mottoet for landskabsplanlægningen af de danske arealer. Og således blev heder opdyrket, ådale og hele søer drænet, og elm og ask måtte vige for grantræer. I 1980’erne vendte synet på naturen, hvilket med-førte direktiver, reguleringer og talrige projekter. Sidenhen er en del projekter færdiggjort, nogle stadig i gang mens nye endnu planlægges – alt sammen i håbet om at genoprette skaderne. Fælles for de fleste af projekterne er, at de ikke er tilrettelagt en evaluering og at naturen ikke er den eneste interessent. Hvorfor har nogle projekter været suveræne successer mens andre har været tomme tiltag?

I år inviterer Wilhjelmkonferencen derfor alle naturinteresserede til en hel dag fyldt med spændende oplæg og relevante diskussioner om projekter i den danske natur. I kan blandt andre høre journalist og miljødebatør Kjeld Hansen og videdirektør for Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen, som på dagen henholdsvis vil holde oplæg om naturgenopretning og natursyn gennem tiden og visioner for fremtiden. 

FREDAG D. 18. NOVEMBER 2016 KL. 9.30-16.30


Praktiske oplysninger
Vi sørger for forplejning hele dagen, så kom med! Klik ind på vores hjemmeside her, for at se det fulde program for dagen og inviter gerne andre som kunne have interesse.

Sted: Lundbeckfond Auditoriet, Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N
Billetter: Alm. kr. 250,- / Studerende kr. 150,-

Så vi kan være på forkant med forplejningen, må tilmelding gerne ske inden onsdag d. 9. november.

 

Wilhjelmkonferencen bygger på frivillighed. Derfor stor tak til Aage V. Jensen Fond for at være en trofast støtte til konferencen. Også en tak til alle oplægsholdere og ordstyrer på selve dagen, som har doneret både deres tid og ekspertise. Sidst en tak til Danmarks Naturfredningsforening for al jeres råd og vejledning.

Vores mailadresse er:
wilhjelmplus@gmail.com