Speed date (for unge) om fremtidens natur og landbrug
Miljøministeriet og Fødevareministeriet inviterer Danmarks unge til at give deres bud på fremtidens natur-, miljø-, landbrugs- og erhvervspolitik.
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Hotel- og Restaurantskolen, Vigerslev Alle 18, Valby
Arrangør
Vil du præge fremtidens natur-, miljø-, landbrugs- og erhvervspolitik? Så har du muligheden den 22. august 2013, når Miljøministeriet og Fødevareministeriet inviterer Danmarks unge til at give deres bud på fremtidens natur-, miljø-, landbrugs- og erhvervspolitik.
Her kan du møde andre unge, og du vil kunne debattere med nogle af de vigtigste interessenter inden for området, nemlig Miljøministeriet, Fødevareministeriet, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfrednings Forening og Økologisk Landsforening.
Baggrunden for mødet er de 44 anbefalinger, som Natur- og Landbrugskommissionen offentliggjorde den 18. april i år. Alt er i spil, så det er nu, at du har muligheden for at præge debatten om fremtidens natur og landbrug.
Tid: Torsdag den 22. august 2013, kl. 9.30-15.
Sted: Hotel- og Restaurantskolen, Vigerslev Alle 18, Valby
Elever fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby står for forplejningen, der inkluderer morgenmad, frokost og efterfølgende kage, som bygger på grøn omstilling og økologi.
Arrangementet er gratis, men tilmelding på er nødvendig af hensyn til frokost og begrænset antal pladser - du tilmelder dig her - tilmeldingsfrist 18. august.
Program:
Kl. 09.30 Ankomst og kaffe/the
Kl. 10.00 Velkomst og oplæg
Kl. 10.40 Speeddating om tre emner:
1. Fremtidens natur
2. Fremtidens miljø og regulering
3. Fremtidens vækst og beskæftigelse i fødevareerhvervene
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.00 Paneldebat
Kl. 14.30 Kaffe og kage
Moderator: Journalist og politisk kommentator Lotte Hansen