Ny kontaktbibliotekar i Aarhus
Iben Brøndum afløser Henrik Skadhauge.
Jeg hedder Iben Brøndum og er den nye kontaktbibliotekar for Institut for Miljøvidenskab, Institut for Bioscience og DCE.
Mit primære arbejdsområde relaterer sig til PURE, og jeg er samtidig ansvarlig for validering af Jeres publikationer i systemet. Data i PURE anvendes til flere formål, og har I behov for udtræk på f.eks. en sektions eller specifikke ansattes publikationer etc. til eksempelvis udbud og fondsansøgninger, er I mere end velkomne til at henvende Jer. Det gælder også generelle spørgsmål til PURE-systemet.
Tidligere har jeg beskæftiget mig meget med bl.a. bibliometri, systematisk litteratursøgning, BFI og referencehåndtering, og jeg håber, jeg også her får mulighed for at arbejde med dette.
Jeg kan kontaktes via telefon (871 56413) eller mail (ibroendum@au.dk) og kommer meget gerne til Roskilde ved behov.
Med venlig hilsen
Iben Brøndum
AU Library, Ny Munkegade