Arealstørrelse og naturpleje går hånd i hånd

Forskere fra AU har undersøgt mulighederne for at forbedre naturplejen af lysåbne arealer i Danmark.

Sommerfuglen sortbrun blåfugl (Aricia artaxerxes)
Sommerfuglen sortbrun blåfugl (Aricia artaxerxes) er et sjældent syn i Danmark. Klitterne i Uggerby Klitplantage er en af sommerfuglens sidste kendte levesteder i landet grundet manglende naturpleje.

Sommerfuglen sortbrun blåfugl flakser rundt og leder efter blodrød storkenæb i klitterne i Uggerby Klitplantage, en af dens sidste kendte levesteder i landet. På et overdrev ved Mariagerfjord springer den sjældne orkidé hvid sækspore ud. Men hvis sommerfuglen skal blive ved med at flakse, og hvis orkideen også skal springe ud til næste år, skal der være forstyrrelser, som bremser og forhindrer overdrev og klitter i at spire op og springe i krat og skov.

Derfor ser man i løbet af sommeren landmandens køer græsse på naturarealerne, eller man ser entreprenørens maskiner brumme afsted ud over heder, enge, moser og overdrev, så de forbliver lysåbne. Den traditionelle naturpleje er dog omkostningstung og omstændelig, for nogen skal betales for at gøre noget, de ikke ellers ville gøre af sig selv. Af den grund efterlades mange naturarealer helt uden naturpleje eller med utilstrækkelig naturpleje. Det betyder, at arterne og naturtilstanden på de lysåbne naturarealer er i tilbagegang.

I en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har forskerne Camilla Fløjgaard, Jesper Bladt og Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience gennemgået de mest almindelige virkemidler i dansk naturpleje - fra maskinel biomassehøst til helårsgræsning samt deres fordele, ulemper og forudsætninger for at tilgodese biodiversiteten. I rapporten kommer forskerne med alternative løsninger som græsning med vilde dyr og selvforvaltende økosystemer.

For hundredetusinder af år siden, da de arter opstod, som i dag udgør biodiversiteten, blev deres levesteder ikke vedligeholdt af landbrug, men af naturlige processer som græsning af urokser, vildheste og elefanter, stormfald, oversvømmelser og brand. I dag kalder man det selvforvaltende økosystemer, og den slags kræver masser af plads.

Igennem en række scenarier for sammenlægning af, i første omgang, eksisterende Natura 2000 § 3-registrerede naturarealer, og dernæst § 3-arealer og offentlig skov, har forskerne set på mulighederne for at skabe større arealmæssige forvaltningsenheder med potentiale for helårsgræsning uden brug af tilskudsfodring, vildtgræsning og selvforvaltende økosystemer.

Det sidste scenarie, hvor skovene er tænkt med og hvor forskerne i rapporten tillader naturarealerne at gå på tværs af veje - som det er kendt fra Lille Vildmose - viser, at der er potentiale i Danmark til at danne 55 varierede naturområder på mere end 1000 ha. De store områder fordeler sig over hele landet (dog undtagen Fyn og Lolland-Falster), men de tre største områder på mere end 200 km2 ligger alle i Vestjylland.

Rapporten viser samtidig, at mange naturarealer, særligt overdrevene, er små (< 10 ha) og ligger isoleret fra andre naturarealer. Derfor vil der også i fremtiden være et behov for detailforvaltning med traditionel naturpleje for at sikre naturarealernes tilstand og de arter, de huser.

Læs hele rapporten her.

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Postdoc Camilla Fløjgaard, Institut for Bioscience, AU på tlf.: +45 8715 9036 eller på mail: camf@bios.au.dk

Seniorrådgiver Jesper Bladt, Institut for Bioscience, AU på tlf.: +45 8715 8883 eller på mail: jb@bios.au.dk

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Institut for Bioscience, AU på tlf.: +45 8715 8853 eller på mail: rasmus@bios.au.dk