Aarhus Universitet kickstarter klimaløsninger i Midtjylland

30. marts markerede AU, Region Midtjylland og en række kommuner og virksomheder begyndelsen på Coast to Coast Climate Challenge – C2CCC – i MCH Kongrescenter.

Bestyrelsesformand for AU og tidligere klimakommissær Connie Hedegaard var sammen med prodekan Kurt Nielsen fra ST med til at markere den midtjyske millionsatsning. Der er ifølge de to store perspektiver i klimasamarbejdet mellem myndigheder, universiteter og virksomheder.

Projektet er et samarbejde mellem 31 partnere, heriblandt Aarhus Universitet, der sammen arbejder for at sikre Midtjylland mod voldsomme vejrhændelser. Projektet har et samlet budget på ca. 90 mio. kroner frem mod 2022.

”Der er brug for flere samarbejder som C2CCC, da globalopvarmning og klima forandringer går stærkere end forventet. Danmarks brand er stærkt, og vi skal passe på det, for det forbliver ikke stærkt af sig selv. C2CCC har samme erhvervsmæssige potentiale som Danmarks first-mover status inden for vindindustrien,” sagde Connie Hedegaard ved åbningen.

Ved at levere og koordinere viden bliver samarbejdet bliver også en direkte gevinst for Aarhus Universitet, understregede Kurt Nielsen.

”Der er stort potentiale i forhold til både uddannelse af nye, unge forskere og forskningsmulighederne i forbindelse med projektet, som vil være rigtig gode fremadrettet og forhåbentlig tiltrække flere unge studerende og færdiguddannede forskere til uddannelsesinstitutionerne,” sagde Kurt Nielsen blandt andet.

Du kan se video fra kickoff'en her.

Flere af projekterne i  Coast 2 Coast Climate Change kan ses her:

http://www.c2ccc.eu/