Procesdiagram

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi  er den centrale indgang og udgang for Aarhus Universitets rådgivning og myndighedsbetjening inden for emnerne natur og miljø.
DCE udgøres af medarbejdere i Institut for Miljøvidenskab og Institut for Bioscience, når de udfører rådgivningsopgaver samt af DCE centerenhed.
Centerenhedens 12 medarbejdere koordinerer og medvirker til at kvalitetssikre rådgivningen. Læs mere om DCE centerenheden her.

Herunder finder du information om, hvordan du inddrager DCE centerenheden ved starten og slutningen af en opgave, og hvem du skal henvende dig til. Under selve løsningen af opgaven skal du benytte AU's kvalitetssikringssystem. Se også vores guide til din rapport trin for trin.

CENTRET SOM INDGANG

Hvilke opgaver skal via DCE

Alle rådgivnings- og overvågningsprodukter i form af fx rapporter, redegørelser, høringssvar, overvågningsdata mv. som ikke er et peer-reviewed forskningsprodukt udkommer i regi af DCE, uanset om de udarbejdes for MFVM eller andre eller om de udarbejdes inden for eller uden for hovedkontrakten.

Generelt gælder det, at kontraktforhandling, publicering, pressehåndtering m.v. sker i regi af DCE, hvis finansieringen kommer fra:

  • Ministerier
  • Kommuner
  • Regioner
  • Nordisk Ministerråd (Rådgivning)
  • EU-Kommissionen (fx DG Env.) og andre internationale forvaltningsmyndigheder (OECD, FN, konventioner mv.)
  • Erhvervspartnere
  • Interesseorganisationer
  • Fællesoffentlige partnerskaber (fx. Danmarks Miljøportal)

Læs mere her på denne side

Hvad tjekker DCE

Når en ny opgave sættes igang, skal den relevante faglige konsulent samt en jurist i centerenheden inddrages. 

Centerenhedens konsulenter kan bl.a. hjælpe med at: 

  • Afgøre om en opgave er omfattet af rammeaftalen
  • Adskille de politiske, administrative og faglige aspekter af en opgave
  • Sikre inddragelse af relevante miljøer/institutter/centre på tværs af AU
  • Inddrage overblik over tidligere rådgivningsopgaver inden for området 
  • Være behjælpelig i dialogen med kunder og myndigheder
  • Assistere med udarbejdelse af tilbud    

Centerenhedens jurister kan bl.a. hjælpe med at: 

  • Vurdere  hvilket aftalegrundlag som skal anvendes for opgaven (herunder at sikre at aftalegrundlaget opfylder gældende lovgivning og universitetets krav omkring:
    • Data- og publiceringsrettigheder
    • Vilkår om immaterielle rettigheder
    • Bod, ansvar og andre bindinger
  • Gennemgang  og eventuel forhandling af kontrakten.
  • Få underskrift på kontrakt af  direktøren for DCE.
  • Yde assistance med løsning af generelle juridiske problemstillinger

Du kan finde den relevante konsulent for dit fagområde og centerenhedens jurister i menuen til højre.

Kontakt en konsulent

Natur og vildt:

Ferskvand

Marine områder

Arktis

Luft og emissioner

Miljøfremmede stoffer og risiko

Kontakt en jurist

Bioscience

Miljøvidenskab

Miljøvidenskab + Arktis

CENTRET SOM UDGANG

Layout og opsætning

Alle produkter  udkommer i regi af DCE, hvis projektlederen kommer fra Bioscience eller Miljøvidenskab.

Rapporter og notater udarbejdes i DCE-skabelon og får et ISBN nr. og rapporten indgår i DCE’s serie af rapporter og notater. Læs mere om de forskellige rapportserier her.

Grafisk Værksted/institutsekretær færdiggør rapporten i tekst, layout og grafik (figurer og tabeller) og forsyner den med omslag.   

Hvis der er spørgsmål til udarbejdelse af produktlayout kan DCE´s sekretær kontaktes.

Kvalitetssikring i centret

Efter opsætning skal rapporten kvalitetssikres i DCE-centerenheden. Vi ser især på:

  • kontinuitet i rådgivningen
  • læsbarheden for målgruppen
  • overensstemmelse mellem opgavebeskrivelse og indhold
  • evt. behov for øget mediebevågenhed

Offentliggørelse

Produktet skal offentliggøres efter de aftaler der er lavet ved projektets start. For de fleste produkter vil det betyde, at de skal offentliggøres på DCE's hjemmeside umiddelbart efter aflevering til rekvirenten. 

Rapporter og notater lægges på de relevante sider her: http://dce.au.dk/udgivelser/ 

Det vil som regel være DCE's chefsekretær Line L. Dvinge der sørger for at uploade til hjemmesiden, efter at have modtaget det endelige produkt fra institutsekretæren. 

Presse

Når dit produkt er klar til aflevering, bedes du aftale dato for offentliggørelse, omtale på hjemmeside, pressemeddelelse og presseberedskab med DCE's presse- og kommunikationsansvarlig Michael Strangholt. Husk at inddrage rekvirenten i denne planlægning.    

Når rapporten er udkommet lægges en evt. nyhed på DCE's hjemmeside dce.au.dk og produktet bliver omtalt i DCE's nyhedsbrev, som udgives ca. 1 gang om måneden.

Kontaktoplysninger: