Rapportmanchet udgår – anvend datablad i stedet

Kvalitetsstyringen af den faglige rådgivning er opdateret med enkelte ændringer.

Kvalitetsstyringen af faglig rådgivning er blevet opdateret og findes nu som QA-håndbog, del 2A Faglig rådgivning, version 3.

Der er følgende ændringer:

  • Dokumentet er omdøbt til QA-håndbog del 2A, Faglig rådgivning. Dokumentet er forsynet med forside svarende til forsiden på de to andre af DCE’s QA-håndbøger (QA-håndbog, del 1 Administrativ del og QA-håndbog, del 2B Akkrediteret prøvning). 
  • Det er præciseret, at kravet om kvalitetssikring gælder alle produkter af faglig rådgivning fra DCE.
    • Til gyldighedsområdet for faglig kvalitetssikring (kap 6.2) er der tilføjet ”Det gælder både produkter, som leveres direkte til rekvirenten fra DCE og produkter, som leveres af DCE som input til produkt, hvor DCE er bidragsyder/underleverandør til en anden institution.” 
  • Det er tilføjet, at produkter af faglig rådgivning kan offentliggøres med anden udgiver end DCE.
    • Beskrivelse af udarbejdelse af rapporter i kapitlet om Offentliggørelse af resultater og produkter (kap. 9.3.1) 1 er ændret til ”Produkt af en rådgivningsopgave udarbejdes som udgangspunkt som en “videnskabelig rapport” fra DCE. Hvis det er aftalt med rekvirenten, at rapporten skal udarbejdes i en anden rapportskabelon end skabelonen fra DCE og med en anden udgiver end DCE, udarbejdes rapporten i overensstemmelse med denne aftale.” Tidligere stod der: ”Rapporter, som udarbejdes som produkt af en rådgivningsopgave, udarbejdes som en “videnskabelig rapport”.” 
  • Rapportmanchetten udgår. I stedet anføres i databladet i rapporten, hvem der har udført faglig kvalitetssikring i instituttet og kvalitetssikring i DCE-centerenheden.
    • Teksten om rapportmanchetten i kap. 9.3.1 afsnit 2 er slettet. Det er tilføjet, at ”det skal anføres i rapportens datablad, hvem der har udført den faglige kvalitetssikring i instituttet og hvem der har udført kvalitetssikringen i DCE-centerenheden.”