Nye kommunikationspartnere for ENVS og DCE

Institut for Miljøvidenskab og DCE supporteres fremover af Janne Hansen og Anna Busch Nielsen i et samarbejde.

Janne Hansen er uddannet agronom, har en journalistisk diplomuddannelse og arbejder bl.a. med ekstern kommunikation og pressearbejde. Anna Busch Nielsen er uddannet biolog og arbejder primært med intern kommunikation, web, events, rekruttering og projektledelse.

Begge har været ansat i kommunikationsafdelingen i mere end 10 år og har tjenestested på AU Foulum.

Øvrige opgaver, fx grafik, video, hjemmesider og sociale medier vil udføres af kolleger i afdelingen.

AU KOM ST vil fra starten af august være til stede i Roskilde én gang ugentligt, og det vil på skift være de kommunikationsmedarbejdere, der supporterer henholdsvis ENVS, DCE samt BIOS, der bemander kontoret. Vi vil fortrinsvist være her på alle tirsdage i tidsrummet 10-15. Vi får indtil videre kontor i A.2.39, hvor I er meget velkomne til at opsøge os for assistance.

Den nye bemandingssituation er resultatet af besparelserne tidligere på året.

Kontaktoplysninger på din kommunikationspartner

Også Elin Møller, som er funktionschef for kommunikationsafdelingen i ST, vil være til stede med jævne mellemrum.