Månedens kunstner - Kunstforeningen

Kunstforeningen udstiller værker af Niels Valentin.

I november udstiller Kunstforeningen værker af Niels Valentin.

Lidt om NIELS VALENTIN of hans billeder.

“Ingen, som møder havet, forbliver uberørt.”

Naturen og især havet er Niels Valentins foretrukne tema.
“Alle steder i naturen kan vi reflektere over livet, men intet sted som havet, kan vi finde ro. For mit eget vedkommende er det ligegyldigt om det er storm eller stille.” Niels Valentin undersøger, på hvilke måder vi røres og hvad det er vi erindrer. “Det er som om der er en fælles følelse vi trækker på, når vi taler om hvad, der bevæger os. Hvad der er, vi synes er smukt.”

Han arbejder ud fra egne fotos taget på adskillige researchture med udgangspunkt i Roskilde, hvor han både bor og arbejder. Ud fra en tur kondenserer han oplevelsen til et par malerier, hvor fotoreferencerne aldrig bliver en facitliste, men udelukkende et afsæt.

Niels Valentin, 1963, er uddannet grafisk designer, men har siden afgangen fra Danmarks
Designskole i 1995 arbejdet i filmbranchen som baggrundsmaler, både traditionelt og digitalt. I 2008 forlod han branchen for at udleve sin drøm og lytte til den indre stemme: Maleriet.

Originaler i formatet 15 x 21 cm sælges hos Rune Dietz for 450-500 kr.
Her kan man også købe postkort i sæt med 6 forskellige motiver til 100 kr/sæt.
Rune (rdi@bios.au.dk) sidder i Pavillonen.