Klare linjer om myndighedsbetjening

Dekan Niels Chr. Nielsen mener, at AU med armslængde og høj faglighed sikrer den bedst mulige myndighedsbetjening.

Kære medarbejdere på ST.

Forskningsbaseret myndighedsrådgivning trækker sjældent de helt store overskrifter. Den seneste uges mediedebat har dog sat fokus på, hvor vigtig opgaven er for samfundet.

Derudover har den ikke mindst gjort det tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi på AU fortsat er helt åbne om de udfordringer og dilemmaer, der er forbundet med at lave rådgivningsopgaver, når man er forsker på et universitet.

Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at der ikke er blevet stillet spørgsmålstegn ved den faglige kvalitet af det arbejde, AU’s forskere har lavet forud for den politiske debat om landbrugspakken. Den faglige kvalitet er et adelsmærke, som vi ikke går på kompromis med.

Debatten har i dette tilfælde handlet om det faktum, at der i forbindelse med rådgivningsopgaver ofte er fastsat en periode, hvor man som forsker ikke kan fremlægge de resultater, man er nået frem til. Universitetets egne jurister og et eksternt advokatfirma vurderer begge, at kontrakterne ikke udgør et juridisk problem, og at kontrakten ikke rækker ud over den almindelige tavshedspligt, som universitetsmedarbejdere og alle andre offentligt ansatte er underlagt.

Det er også værd at bemærke, at der er tale om standardkontrakter, som ministerierne benytter til deres rådgivningsaftaler med andre universiteter.

Den juridiske debat uagtet, så ser vi gerne, at der går så kort tid som muligt fra færdiggørelsen af en rapport, og til offentliggørelsen. Det har igennem årene været et tilbagevendende diskussionstema i vores samarbejde med myndighederne, som vi også vil forfølge fremover.

Dels fordi en lang tidsperiode kan skabe grobund for spekulationer og fjerne fokus fra det faglige indhold. Og dels fordi det kan være svært som forsker at skulle holde konkrete resultater tilbage og samtidig bidrage til den offentlige debat med faglig viden, som man plejer.

Det er et dilemma, vi skal have fokus på og være åbne om. Derfor diskuterer vi det løbende både internt og med myndigheder og samarbejdspartnere.

Når vi som universitet påtager os myndighedsrådgivningsopgaver på trods af disse begrænsninger, så er det fordi, vi i al beskedenhed mener, at ST’s forskere er de bedste til at løse dem. Samfundet er bedst tjent med, at det er universitetsforskere med tung faglighed og sikker armslængde, der skaber det videngrundlag, som politikere skal bruge, når de træffer vigtige beslutninger.

Hvis I har spørgsmål til den aktuelle debat om myndighedsrådgivning eller generelle spørgsmål til emnet, er I naturligvis velkomne til at kontakte mig, Kurt Nielsen, Hanne Bach eller Niels Halberg.

 

Med venlig hilsen

Niels Chr. Nielsen

Dekan

Læs desuden Kurt Nielsens og Hanne Bachs kommentar til ugens mediedækning af myndighedsbetjeningen ved AU.