Flemming Ejlersen udstiller på Kalø

Kunstforeningen på Kalø slutter sæsonen 2014 af med en udstilling af kunstneren Flemming Ejlersen. Flemming Ejlersen er uddannet skovfoged og har i sine unge dage arbejdet i troperne - en periode der har sat sine spor i hans senere arbejdsliv, hvor Flemming har arbejdet med bevarelse af naturen bl.a. med oprettelser af vildtreservater og naturgenopretning. Flemming har i øvrigt arbejdet adskillige år både på Kalø og Molslaboratoriet.

Flemming er i dag pensionist og bor i Gilleleje, og føler sig stadig nært knyttet til naturen. Fuglene står højt på listen og han tager gerne Europa rundt for at se på fugle og naturen i det hele taget.

Maleriet er Flemmings hobby. Han maler primært med akvarel, men arbejder også med akryl og som det seneste er gouache (vandfarveteknik) også ved at sætte sit præg på nogle motiver. Motiver kommer i høj grad fra naturen, dog finder motiver af huse, bymiljøer og generelle motiver fra naturen også  vej til akvarelpapiret.

Flemming er medlem af kunstnergruppen ”Kunst i Fileten”, som udstiller på havnen i Gilleleje hver sommer i månederne juni og juli, hvor den holder til i Filetfabrikken.

Flemming har et lille atelier/galleri på  hjemmeadressen så der er mulighed for at komme og se hans værker, enten ved at komme forbi - eller kontakte ham for en aftale http://gallerinova.dk/