Flere IT-systemer og -services er ude af drift 5. og 6. september

Det er som udgangspunkt ikke muligt at udføre arbejde, der er afhængig af universitetets IT i dette tidsrum.

Fra lørdag den 5. september kl. 18 til søndag den 6. september kl. 14 vedligeholder og optimerer AU IT en række af universitetets IT-systemer og IT-services, og det er nødvendigt at sætte dem kortvarigt ud af drift. Derfor er det som udgangspunkt ikke muligt at udføre arbejde, der er afhængig af universitetets IT i dette tidsrum.

AU IT vedligeholder og optimerer universitetets IT fra lørdag den 5. september kl. 18 til søndag den 6. september kl. 14 ca. Det betyder, at IT’en på skift vil være påvirket af afbrydelser, og du kan derfor ikke forvente at kunne bruge universitetets IT-systemer og IT-services i dette tidsrum.

Hele weekenden kan du dog arbejde med filer lokalt på din computer og benytte AV-udstyret på universitetet. 

Hvorfor er det nødvendigt at sætte AU’s IT-systemer ud af drift?

Arbejdet i denne weekend er nødvendigt for at sikre medarbejdere og studerende en høj driftsstabilitet på bl.a. AU’s netværk, Blackboard, STADS og Syllabus. Desuden vil der i denne weekend ske en række sikkerhedsopdateringer, som er nødvendige at installere hurtigst muligt.

På http://driftstatus.au.dk kan du finde en mere udførlig oversigt over hvilke IT-systemer og IT-services der er påvirket, samt hvornår de er påvirket.

El-arbejde på Fuglesangs Allé

I samme tidsrum vil AU Økonomi og Bygninger udfører strøm-arbejde på Fuglsangs Allé.   

Mere information

Tidspunktet for arbejdet er valgt ud fra en omfattende høring blandt de faglige og administrative miljøer, således at færrest muligt er berørt. AU IT håber på forståelse for de gener, det eventuelt medfører.